Historien om kennel Newf-dreams

 
 

Vores lille landsted:

 
Gården er Bygget i 1914 og har gennemgået en større renovering siden vi overtog den i 1995.
Der er ca 167 kvm beboelse og ca 180 kvm stald, på 2 tdr. land.
Vi er ved at indrette stalden til hundene med hvalperum, bokse,grovkøkken osv.
Udendørs har hundene ca 250 kvm på gårdspladsen og ca 300 kvm løbegård at boltre sig på, samt to mindre løbegårde på hver især ca. 18 kvm 

                  

     

Kennel Newf-Dreams opstod i slutningen af 1996.

Efter kun at have haft hanner, anskaffede vi os på dette tidspunkt to tæver og flyttede til vores gård.
Vi købte vores første Newfoundland i 1991 af Ebba og Jørn, kennel Jehaj.
Jehaj Frederik valgte vi ud af 3 mulige hanner på Sjælland.

Dengang vi skulle beslutte os for hvilken race vi skulle have, lånte vi flere bøger på biblioteket.
Vi besluttede os for at det skulle være en stor hund, da vi havde katten at bøje os ned for at klappe.
Samtidig var det vigtigt at racen var meget børnevenlig, da vi på et eller andet tidspunkt ville have børn.
Derudover skulle det være en race der ikke krævede motion og alt for meget træning. Ja som I så nok kan gætte var der for os kun en rase tilbage - Newfoundlænderen.
Vi købte Frederik udelukkende som familiehund og vi skulle ikke udstille ham og endnu mindre have flere en den ene hund.
Vi blev godt nok advaret af Inge og Peter Artsøe, om at når man først fik en - fik man også to, hvorefter at bilen måtte skiftes - for at man senere må flytte på landet.
Men sådan er det jo ikke endt.

Da Frederik var lige godt 6 mdr. blev han udstillet første gang, ca. to måneder senere flyttede Brændegårdens Gustav ind og bilen blev skiftet ud.
Desværre måtte vi af med Gustav i 1993, hvorefter vi fik Brændegårdens Ferdinand.
Ferdinand havde vi desværre heller ikke i lang tid.
I slutningen af 1994 købte vi så vores første tæve i Finland, Juno-Juhekin Valkyria (Valli), hvilket betød at vi nu havde en han og en tæve.
Dette fik os til i 1995 at sælge parcelhuset og købe vores gård.

Og så gik det stærkt.
I efteråret 1996 købte vi Ulligårdens Kiss Me Kate i Sverige og så var det med at få kennel mærke.
Foråret 1997 fik Kate og Valli hvalpe med to dages mellemrum, 9 hver, hvilket betød liv og glade dage på kennel Newf-Dreams.
I dag har vi haft 15 kuld, og planlægger flere i fremtiden.
I efteråret 2005 bestilte og købte vores første PBGV hos Kennel Chouan. Martha som hun hedder styrer hele den store flok med newfér og lader sig ikke kue. Det er planen at også hun skal indgå i avl.
 Jan & Susanne
Jan og Susanne Søderberg | Strandlystvej 7, 4534 Hørve - Danmark | Tlf.: 28796097 | newf-dreams@newf-dreams.dk